Amaliegade 23-25 – Etablering af boliger i fredede palæer
De tre fredede 1700-tals palæer i Frederiksstaden, er tegnet af henholdsvis Niels Eigtved, Joseph Guione og Lauritz de Thurah, og blev oprindeligt opført til herskabsboliger. Palæerne har siden fungeret som kongelig fødselsstiftelse, og siden som kontorlokaler.
Ved en kompleks transformation tilbageføres palæerne nu til en række smukke og moderne boliger. Transformationen sker i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, med respekt for palæernes oprindelige arkitektur.
Bygherre er en investergruppe bestående af Pensam, Seguro Management og Lotus Equity Group LLC.
Jeg udfylder rollen som bygherres repræsentant, som sparringspartner og kontakt mellem bygherre og byggesagens øvrige parter.