Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg; Renovering og ombygning

Den smukke bygning på Frederiksberg er opført i 1930, i stilarten funktionalisme. Den er registreret i bevaringsklasse 3 (hvor 1 er højeste, og 9 er laveste bevaringsværdi).
Vinduerne, der fremstår med nedslidt maling, kit mv., bevares ved en totalrenovering, da de dels har høj arkitektonisk værdi, dels er fremstillet i træ af god kvalitet.
I forbindelse med det markante indgangsparti etableres indvendigt et vindfang af glas, mens der i festsalen etableres to balkoner til nye studieområder. Hovedtrapperummet, der er nedslidt og ikke lever op til husets arkitektur, lys- og farvesættes på ny.

Jeg repræsenterer bygherre via mit arbejde for IFIRS Rådgivningsteam, og står bl.a. for bygherrerådgivning, budget, projektering og tilsyn i udførselsfasen.